Morgenmaden indtages på hotellets restaurant sammen med de andre piloter. Vi snakker lidt om planerne for dagen. Vi vil gerne videre nordpå. De andre piloter har arrangeret besøg på en flyfabrik og et værksted på flyvepladsen. De mener ikke disen forsvinder lige foreløbig på den rute de har tænkt sig at følge. Det skal senere vise sig at de havde ret og var mere stedkendte end os.

Normalt laver vi regnskab når dagen er omme. Ingen går i seng før. Men i går faldt vi i god snak med de andre piloter og ville gerne høre om alle de ture de havde været på rundt i Frankrig. Masser af inspiration for os til næste tur ned i Europa. Men det regnskab der ikke blev lavet i går må vi så have ud af verden i dag. I mens ser Frederik på vejrudsigterne. Vi skal bare ud af dalen til fladt land så kan vi sagtens komme videre nordpå. Men der er bare lige bjergene vi skal rundt om – over dem kan vi ikke komme. “Der er lukket de næste par timer” konkluderer Frederik. GAFOR’en, der viser flyveruterne, er rød men åbner op lidt senere. Vi beslutter os for at gå tilbage til flyvepladsen og kigge lidt i hangarerne. Minsandten om der ikke står en spritny G1 vandflyver, der lige er rullet ud af hangaren. Den er ved at blive gjort klar til sin første flyvetur. Vi snakker lidt med en flymekaniker der gerne viser os de fine detaljer G1 flyfabrikken har udstyret deres fly med. Nogen af flyene leveres i poleret aluminium. Det ser godt ud men man er jo nok nødt til at vælge om man skal flyve eller polere hvis flyet skal stå i en kold hangar i Danmark.

Disen letter og skyhøjden er fin og vi tager afsted mod nord op gennem dalen. Men efter et stykke tid må vi erkende at en ting er vejrudsigt, noget andet er de faktiske forhold. Disen tiltager og vi må længere ned for at sikre sigtbarhed. Vi flyver mellem bjergene men til sidst må vi vende om og gå sydpå. Skyerne står ned i passet og der er ikke noget at gøre. Vi flyver rundt en times tid før vi finder et egnet sted at komme ud af Alperne. Det er flot at se på bjergene og skyerne men der er også travlt på kontoret. Vi skal hele tiden holde udkig, lave nye planer og samtidig vil flyvelederen gerne høre fra os. Vi taber radiokontakten mellem bjergene og vi kan se på transponderen at de ikke kan se os. Så når der er forbindelse så skal de have position og vores intentioner. Der er måske kun et minut før vi taber forbindelsen igen så det kan ikke nytte at tænke over planen når de spørger, vi skal have den klar.

Ude af Alperne går vi nordpå og betragter landskabet. Det er fladt og med mange frugt- og vinmarker. Skydækket er lavt og det regner ind i mellem men sigtbarheden er fin så vi fortsætter. Vi har besluttet os for at nå Macon. Der er mulighed for brændstof og der er ikke så langt til byen så vi regner med vi kan finde overnatning.

Lige inden vi lander regner det og flyvepladsen ligger øde hen. Vi vil gerne tanke med det samme men flyvelederen har lukket for i dag så vi skal have fat i nogen der kan hjælpe os videre. Vi ser der er en hangar der står åben så vi går hen og kigger ind. Der sidder tre franskmænd og kigger lidt forbløffet på os. De spørger om vi er piloter. Jo, der vi jo. Om det var os der lige landede? Jo, det var det også. Og hvad vores plan er for natten? Vi havde tænkt en taxa til byen og et hotel. “Held og lykke med at få en taxa”, siger en af dem. Det er Frankrig og ude på landet så der skal man ikke regne med taxachaufførerne sidder og venter på der kommer et par danskere forbi.

Nå, men nu hvor vi er piloter så mener franskmændene de må finde på noget. Først bliver vi budt på et glas hvidvin. “Den er ikke Fransk, men udmærket” siger den ene, hvorefter han hurtigt retter sig selv. “Jo, selvfølgelig er den Fransk, men ikke her fra egnen. Den er fra bjerget derovre.” Jeg kigger over på bjerget og synes det er ret lokalt. Og han forsætter snakken med at det selvfølgelig er helt utænkeligt at vinen ikke skulle være Fransk. Nå, men de får fat på en taxachauffør og får forklaret at selvom det er fyraften så står der to piloter her og de kan jo altså ikke sove i hangaren så vi må hjælpe dem med at komme videre.

Efter 10 minutter er der en taxa og vi tager ind til byen. Vi forstår på byens skilte og reklamerne at Tour de France holdet kommer forbi i juli. En lidt søvnig by der sikkert kommer til at opleve nogle hektiske dage før de igen er tilbage til normalen. Vi får nøglen til værelset og et par tips til hvor vi kan spise. Foran elevatoren dukker vandflyvertemaet så op igen. Vi ser lidt på det og bliver enige om at pontonerne nok er lige i underkanten til et rutefly.

Aftenen går med at snakke lidt om flyvevejret og hvad vi kan forvente os de næste dage. Det burde være muligt at komme videre nordpå, vi er jo ude af bjergene, men vi er ikke helt sikre. Regn dis og skyer ser ud til at samle sig over Tyskland. Vi får se hvad morgendagen bringer. Efter endnu en god dag på vores tur ønsker vi hinanden en god nat.