Jeg vågner tidligt og tænker lidt over dagens flyvetur. Det er min tur til at flyve, det er ud af Strausberg, og vi skal ende i Koblenz. Det er på tværs af Tyskland, hvor det er bredest, og med modvind bliver det en lang tur. Vi skal over Kasselbakkerne undervejs, og dem har vi fået lidt respekt for. Sidste år kom vi ikke over dem på grund af dårligt vejr, så jeg checker den tidlige vejrudsigt. Ganske rigtigt – GAFOR’en meddeler, at det er “Difficult”. GAFOR er en forkortelse for General Aviation Forecast for Route. Det er en vejrmelding, der opdateres hver 2. time af de lokale meteorologer. Nå, men det skal vise sig, hvordan vejret er, når vi kommer derover. Difficult kan vi godt flyve i, og mon ikke skydækket løfter sig i løbet af dagen.

De andre er kommet op, og vi er klar til at få lidt morgenmad. Det foregår nede på hjørnet hos en lille bager. Herligt med en kop kaffe og en bid brød! Temperaturen er meget behagelig, så dagen starter godt. Efter morgenmaden siger vi farvel til pigerne. Vi ville gerne være blevet et par dage mere i Berlin, men vi skal mødes med 19 andre fly i Koblenz for at følges med dem på uge 27-turen rundt i Europa.

Ude på flyvepladsen deler vi opgaverne. Frederik klarer afregningen på kontoret, og jeg går i hangarerne. Da jeg kommer ind, bliver jeg lidt overrasket over, at der står fly, så vi ikke kan komme ud. Der kommer en mere, der skal have en helikopter ud, som står bag vores. Jeg beroliger ham med, at vi skal have vores ud nu, og så kan han komme til. Der kommer en marshall og begynder på ‘hangar-tetris’. Hvis den kommer derover, og en anden herhen, så går det vist lige. Ganske rigtigt – vi kommer ud og får flyet gjort klar.

Det spanske politi har åbenbart en helikopter i Berlin, der er ved at tage afsted så vi er lidt forsigtige med randhvirvlerne fra den. Efter tankning er vi hurtigt i luften og fornemmer det bliver en varm dag. Så er det jo fint at sidde deroppe med masser af frisk luft.

Næste stop er Ballenstedt. Vi har ringet i forvejen og forhørt os om brændstof. Ingen problemer: “Vi har, hvad I skal bruge, men hold udkig med svæveflyverne.” Vejret er fint, og vi forventer, at det bliver bedre i løbet af dagen, så det skal nok gå alt sammen.

Det dårlige vejr, da vi stod i Roskilde, er længe glemt, og vi glæder os over, at det er sommer og varmt. Vi bliver enige om, at vi hurtigt tanker, får lidt at spise og så afsted igen. Men da vi anflyver pladsen, kan vi se, der sker en masse dernede. Der er mange fly, og der gøres klar til festival. Vi kender os selv godt nok til at vide, at så skal vi lige over og kigge. Og straks er der gået en time med det.

Vi får anvist parkering foran et pensioneret Herkules transportfly. Det er som om vores fly ser lidt kleint ud i forhold til – men det synes vi slet ikke har noget på sig. Og vores ego’er kan jo sikkert kompensere for det.

Efter frokosten skal vi lige snakke med svæveflyverne. Vi kan se, de har en veteranvarevogn, der er ombygget til et mobilt kontroltårn. Og minsandten, om det ikke er en østtysk Barkas-varevogn! Vi forstår, at den er udstyret med den store 46 hk totaktsmotor, så der mangler ikke noget, når man skal hurtigt fra den ene ende af pladsen til den anden. Ja, det skulle da lige være en forkant, så kontorstolen ikke kan køre ud over kanten, når man er travlt beskæftiget med at betjene de fire radioer.

Nå, afsted med os. Vi kommer godt i luften og går på kurs mod Koblenz. Vi snakker lidt om anflyvningen undervejs. Den ligger oppe i 600 fods højde på en flad højderyg. De har klare anvisninger for, hvordan der skal flyves – og det skal overholdes. Det er en alvorlig sag at møde et modgående fly, når man er ved at lande, så det skal vi ikke bede om. Vi skal uden om nogle restriktioner og flyvepladser undervejs, så vi beslutter at anflyve syd om pladsen.

Det viser sig, at vi skal uden om et ‘restricted area’. Der står, at der er airshow. Vi kan ikke se hvornår, men det skulle altså være i løbet af denne weekend. Frederik peger pludselig og siger: ‘Hold da op, hvor de flyver tæt – og så med røg på!’ Vi er tæt på og ser opvisningen fra 3.000 fods højde. Imponerende – og så laver de lige et hjerte, da vi passerer forbi. Selv fra luften er et airshow imponerende.

Vi begynder at nærme os og skal lige se, hvor langt de andre danske fly er. Flere er landet, og på Flightradar24 kan vi se nogen er på vej. Det er på tide, vi kommer frem. Vi repeterer lige anflyvningen, og Frederik skifter over til lokalfrekvensen.

Det går fint, selvom det er lidt underligt at lande på toppen af en bakke. Vi kan se, at andre fly ankommer – nogle lander langt inde på banen, og andre går rundt og prøver igen. Det snyder lidt, når pladsen ligger så højt over terrænet.

Vi får parkeret og tøjret flyet. Jorden er stenhård, men med fælles hjælp får vi skruerne i jorden. Vi tør slet ikke tænke på, hvad et uvejr kan gøre ved løse fly på en flyveplads.

Jeg går i tårnet og får ham til at bestille en stor taxa. Vi skal have de andre danskere med, som lige er kommet. ‘Det bliver varmt de næste dage!’, kan han meddele. Jeg spørger forsigtigt, om de mon har øl i byen, vi kan læske ganen med i så fald. ‘Ingen problemer – det løber vi ikke tør for,’ siger han med et glimt i øjet.

Vi bliver indlogeret og går bagefter ud på en biergarten for at få lidt at spise og drikke. Vejret er fantastisk, og vi nyder aftenen i hinandens selskab. Flyvehistorierne bliver delt, og vi er glade for at være på tur igen.