Vi mødes til morgenmad i hotellets restaurant. Snakken går livligt. Man skulle ellers tro, vi havde snakket nok i går, men der må åbenbart være mere tilbage.

Vi skal være to dage i Koblenz, og i dag er der byvandring med udflugt til det gamle fort. Byen virker hyggelig, og et par lokale guider dukker op for at vise os seværdighederne. Det tegner til en god dag med sol, varme og godt selskab.

Koblenz er en gammel by, som var en del af Romerriget. Vi forstår på guiden, at der har været et rend af militær gennem tiden. Napoleon holdt sig ikke tilbage, så kom russerne forbi – og ja, så var der jo også krigen. Men lige nu er der fred og idyl.

Vi går gennem den gamle by og kigger ind i baggårdene. Historien går langt tilbage, men guiden kan fortælle, at meget er blevet genopbygget efter krigen. Det gik hårdt ud over Koblenz, og kun en lille del af den gamle bydel gik fri. En enkelt frise her og der bliver fremhævet, uden at vi måske helt forstår, hvordan det hele hænger sammen. Små fede engle, løvehoveder og en frugtkurv – tja, der må jo være en forklaring.

Alle byer har graffiti. Det er åbenbart en opgave, unge mennesker har påtaget sig. Noget er kønnere end andet, men tyskerne har åbenbart en trang til, at der skal være lidt orden i tingene. Jeg betragter et elskab, der er pyntet. Det ligner jo nærmest en forklaring på, hvad der er inde i boksen.

Lidt senere er der så nogle voksne, der mod betaling sågar, har udsmykket en plads. En finger kommer op af jorden. Guiden fortæller, at den findes endnu større andre steder i verden – Seoul har en på 12 meters højde. Kultur er det jo, men gad vide, hvad det skal symbolisere – eller er det bare en forstørret finger?

Vi tager bjergliften op til fæstningen Ehrenbreitstein. Solen bager ned, og det er varmt. Guiden fortæller livligt om fæstningsværket, der aldrig er blevet forsøgt indtaget. Det ser også meget solidt ud.

Der er en fantastisk udsigt over byen, og vi betragter flodprammene, der passerer ‘Deutsches Eck’. LIge der mødes Mosel med Rhinen. Guiden fortæller, at der er lavvande lige nu – kun én meter dybt. Når det falder til 70 cm, kan de ikke sejle længere. Imponerende, at de store både ikke stikker dybere.

Om aftenen går vi ned i byen, får lidt at spise og nyder det gode vejr. Man kan næsten ikke bede om mere.