Det er sidste dag vi skoler og nu skal vi så vise vi kan flyve et vandfly. Op i motorbåden og så afsted ud til flyet. Alt bliver checket og vi er klar til at flyve. Denne gang skal der landes på lidt forskellige områder for at se forskellen på bølgehøjde, bølgeafstand og vind. Jeg synes jeg er fortrolig med det, vi har jo trods alt skolet en lille uge. Starterne går fint og flyvningen er jeg også tilfreds med. Men jeg må indrømme at de lidt højere bølger overrasker mig lidt. De slår hårdt og man skal passe på ikke at dykke propellen ned i vandet. Men alt går godt og Frederik og jeg har nu fået ny titel af vandflyverpiloter. Det er vi meget stolte af og vi er selvfølgelig nødt til at have et billede hvor vi står på pontonen i shorts og bare tæer – det er livet at flyve vandflyver!

Der bliver skrevet i bogen og instruktøren stempler for vores skoling. Det ser helt rigtigt ud. Diplomer får vi også og der skal tages billeder. Det kan ikke blive bedre.

Tiden er inde til at tage afsked for vi vil gerne nord for Alperne inden vejret bliver dårligt sydpå. Der bliver taget billeder igen og sagt farvel og så en gang mere. Vi har haft en helt fantastisk uge på Elba så vi kan ikke bare sådan tage afsted. Rodolfo giver os lige et par gode råd om turen op gennem Italien. Han er pensioneret pilot fra Alitalia og kender området godt. Vi skal forbi La Spezia hvor Italienerne har en meget stor flådestation og der må vi ikke flyve over. Rodolfo foreslår vi ringer til flyvelederen når vi når derhen så kan det være vi får lov til at krydse området.

Vi planlægger at tanke i Massa Cinquale og vi får instruktøren til at ringe og høre om vi kan få brændstof. Jo, jo det kan vi godt de skal nok hjælpe. Caesare og Claudio tilbyder at køre os til lufthavnen og det siger vi ikke nej til. På turen snakker vi om ugen der er gået og vores tur videre. Det går lidt vel stærkt rundt i hårnålesvingene og Caesare mener nok vi kan nå det selv om vi kører lidt langsommere. Men det mener Claudio ikke der er grund til at bekymre sig for. Han skal nok sørge for at vi kommer sikkert frem. Der bliver dyttet lidt og jeg spørger hvad reglerne er for at dytte. Tja, det er lidt uklart, men man kan jo altid dytte en ekstra gang hvis man er i tvivl. Og nede i Napoli der dytter de hele tiden og det er nogle helt andre regler der gælder må vi forstå.

I lufthavnen ankommer der to store militær helikoptere da vi står på kontoret og betaler for vores parkering. På vej ud til flyet stopper vi op og snakker med Ugo og Vito. “Nice helicopter” siger vi til dem. Ugo kigger op og siger “I know” med et stort smil. Vi skal lige se helikopterne. De slubrer godt med brændstof i sig! Det vi kan flyve på 4 timer bruger de på 10 minutter.

Nå men vi skal afsted. Planen er at nå til Gap Tallard i Frankrig inden aften og vejret nordpå ser ærlig talt ikke for godt ud så vi siger farvel til Caesare og Claudio endnu en gang. Der kommer en Beechcraft med turboprop hen og parkerer ved siden af os mens vi gør klar. Piloten er ved at lave “power down” hvor motoren går i tomgang. Den larmer så meget at vi er nødt til at tage headset på. Der er ikke noget at sige til at naboerne til store flyvepladser godt kan blive lidt træt af støjen.

Frederik og jeg er enige om at det har været en helt fantastisk uge på Elba med vandflyveskolen og alle de venlige og hjælpsomme mennesker vi har mødt. Vi går i luften og flyver ind over Capoliveri for en sidste flyverhilsen inden vi drejer nordpå.