Briefingen for flyveturen blev holdt i går aftes. Husk flyveplan, da vi krydser landegrænse. Bemærk temperaturen – startdistancen stiger, og når vi lander, skal man måske komme ind med lidt højere hastighed for at undgå at synke igennem. Vejrudsigten melder om torden, så man må holde sig opdateret.

Der er planlagt stop på en lille plads, Mont Royal, der ligger på toppen. Den er kun 15 minutter væk, men den er sjov at prøve. Derefter går turen videre til Colmar i Frankrig.

Frederik og jeg gennemgår lige flyveplanen og forholdene ved morgenmaden. Frederik skal flyve i dag, og han er fortrolig med forholdene hernede. Når der er torden i luften, ved vi, det kan komme hurtigt – så vi skal holde øje.

Vi gør flyet klart og skal tanke inden afgang. Det er der mange andre, der også skal, så vi holder i kø ved tankstationen. Det er kvælende varmt allerede.

Nytanket kører vi ud til startbanen og tager afsted én efter én. Lige efter vi starter hører vi på radioen, at et af de andre fly afbryder starten: ‘Engine problems. Possibly vapor lock.’ Det er ikke rart at opdage, at motoren ikke kører ordentligt under starten. Vapor lock er et fænomen, der kan opstå i brændstofledningerne, når det er meget varmt. Benzinen koger, så den ikke kan nå frem til motoren, og så sætter den ud. Det er en påmindelse til os andre om, at det er meget varmt i dag – og det skal man have respekt for.

Vi nærmer os Mont Royal, men kan ikke lige få øje på pladsen. Den skulle ligge højt på en bakke – men hvilken en? Vi holder kursen, og så dukker den op. Det er rigtigt nok – den ligger på toppen. Banen er lang, så Frederik går ind lidt højt og ‘krydser rorene’ efter træerne for at komme ned i højde. Når man krydser rorene, lægger maskinen sig sidelæns, og så får den stor vindmodstand og taber højde. Vi lander planmæssigt og parkerer flyet ved siden af de andre. Flere er på vej ind, og vi betragter deres landinger. Det ser godt ud når de kommer ind, en efter en. Den lille flyveplads er pludselig blevet meget travl.

Vi får en kop kaffe og lidt vand. Nu er det for alvor varmt. Et af flyene har brugt kølevand på turen, så det skal undersøges inden vi flyver videre. Nå, men vi gør klar til afgang igen. På næste ben er vi på flyveplan. Vi er en stribe fly, der går i luften efter hinanden, og vi skal alle over grænsen. ‘Langen Information’, som er vores flyveleder, har travlt på radioen. Der skal meldes squawk-koder, QNH og afgangstider ind – samtidig med at den øvrige trafik skal passes. Det hjælper ikke, at et af vores fly får radioproblemer, så flyvelederen ikke kan høre dem. Et andet fly bliver bedt om at videresende beskeder. Der er travlt på kontoret, når tyve danske fly kommer forbi.

Undervejs kommer vi forbi Ramstein airbase. En militærbase amerikanerne byggede i 1951 under den kolde krig og huser i dag mere end 16.000 amerikanere. Selvom den kolde krig er ovre så synes den at have en mission stadigvæk.

Jeg holder øje med radio og vejrmeldinger. Jeg ser, at Colmar Lufthavn udsender advarsel om uvejr i nærheden. Vi er enige om, at det nok er bjergene, der trækker vinden op, så der kan komme torden. Vi skal gennem nogle mindre bakker og flyver langs bjergene, inden vi når Colmar. Det udvikler sig, kan jeg se på vejrradaren – det kommer nærmere, men det går nok. Der er alternative pladser i området. Jeg hører en anden pilot kalde lufthavnen for at høre om vejret. Torden giver som regel kraftige vindstød – og det er ikke godt, når man skal lande. ‘Still calm wind’, bliver der meldt over radioen. Fint – vi fortsætter og får lov til at lande på bane 19. Det er en asfaltbane, og Frederik kommer ind med ekstra fart. Da vi er en meter over banen, sætter han motoren på tomgang – en rolig og blød landing. Ingen problemer, når banen er lang nok.

Vi indlogerer os på hotellet og går sammen med de andre ned i byen. Det er efterhånden ulideligt varmt, uanset hvor man går. Byen er hyggelig og meget charmerende. Mange af husene er tilsyneladende bygget af tyskere i 1600-tallet. Mon ikke det har været et område, der skiftevis har været fransk og tysk gennem tiden?

Vi sidder ude og spiser i den gamle by. Det er stadig for varmt, men det forhindrer os ikke i at tale om flyveteknik og alle de steder, vi gerne vil besøge på næste tur.

På vej tilbage til hotellet kommer vi forbi en stor plads, hvor folk nyder udelivet. Et danseorkester spiller, og mange benytter lejligheden til en lille svingom. Franskmændene forstår at nyde livet – selv på en ganske almindelig tirsdag aften.