Overnatningen klarede vi i en lille middelalderby, Chieri, tæt på flyfabrikken. Alle hoteller var optaget så vi måtte lede lidt efter et alternativt. Men der var en fin bed & breakfast hvor vi indlogerede os og fik en god nats søvn.

Morgenmaden vil vi indtage på den lokale bar rundt om hjørnet. På vej derhen ser vi at der sidder til forveksling en der kunne være med i en Mafiafilm – er det nu sikkert at gå derind? Men han virker nu fredelig nok og i baren var der fyldt med lokale der sludrer løs mens de drikker kaffen stående ved bardisken.

Morgenkaffen er hurtig overstået og vi skal over til fabrikken. Bartenderen er venlig og giver os et nummer til en taxicentral. Men jeg forstår simpelthen ikke hvad der bliver sagt og jo mere der forklares desto mere må jeg erkende at mit Italienske godt kan blive væsentlig bedre. Vi spørger en forbipasserende hvordan vi får en taxi og helt enkelt får vi besked på at gå 200 m ned ad gaden, der holder de. Ganske rigtigt chaufførerne står og snakker og venter bare på at vi kommer. Jeg spørger hvorfor det var så svært at ringe til en Taxi. “Ja”, siger han så efter at have tænkt lidt. “Det er ret enkelt hvis man er Italiener, men turisterne må altså lede efter taxipladsen. Og det er heller ikke altid der er ledige vogne”. Det hjælper mig ikke stort, men det må blive en anden gang jeg opklarer det mysterium for nu skal vi over på fabrikken og kigge på flyvemaskiner.

Loredana tager imod os og hun har arrangeret med deres testpilot at vi kan få en prøvetur i den ny Savannah SR. Det er en meget fin maskine med mange forbedringer uden at gå på kompromis med de gode flyveegenskaber. Testpiloten, en ung fyr med smart hår og læderjakke, siger det går ikke at flyve nu for han kan ikke se kirken og så er sigtbarheden i dalen for lav. Men om et par timer er det nok bedre. Den er vi med på og pakker vores eget fly og så passer det også med at vi kan gå over i centeret og få en sandwich.

På vej tilbage skinner solen men skyerne ude i horisonten er ikke lige det vi har brug for. Vi vil gerne til Lucca i dag. Nå, men prøvetur først. Den er udstyret med 100Hk motor og den nye e-Prop så den er hurtigt i luften og den flyver godt. Han spørger om jeg vil prøve at styre. Jo, det vil jeg jo gerne og jeg laver lidt “airworks” for at se hvordan den ter sig. Absolut en sikker maskine man kan stole på. Det bliver tid til at komme tilbage til pladsen og jeg flyver fortsat fra venstre side af cockpittet. Det går egentlig meget godt selvom jeg aldrig har prøvet det før i en Savannah. “Sigt efter kirken og når du kan se banen så drej på finalen”. Jo, men hvilken en af kirkerne og hvor blev pladsen af? Han peger og forklarer at pladsen ligger bag en bakke så man kan først se den når vi er der.

Frederik skal jo også prøve og han virker meget tilfreds med flyet. Han får også lov til at lande flyet fra venstre side så vi er meget enige om at det er et godt stabilt fly. Vi taler lidt om at man kan få det som byggesæt og så selv bygge det hjemme i garagen. Det er jo fristende.

Vi spørger et par piloter, der er nede for at tanke, om hvordan vejret ser ud. “Ikke godt.” Der er byger og man skal flyve uden om. Vi kigger på vejrmeldinger og vi kan godt se vi skal uden om nogle regnceller når vi når Appenninerne. Nå, men der er alternative pladser undervejs vi kan lande på og der er fladt landskab så vi kan flyve udenom og i Appenninerne skulle det være godt igen.

Vi når regnvejret men sigtbarheden er god så vi fortsætter igennem regnen. Flyet bliver vasket grundigt og så er vi igennem men når så en anden type vejr. Skyerne står lodret ned til jorden og vi kan ikke se igennem og vi må udenom. Flyvelederen fra Milano Information giver os lov til at skifte til Piacenza kontrolzone. De svarer ikke og vi må ikke flyve ind uden tilladelse og samtidig kommer skyerne tættere på. Det ser ikke helt godt ud og nu bliver det alvor for jeg kan se det lyner inde i skyen. Det rusker kraftigt i flyet og der skal arbejdes med styretøjet for at holde kursen. Frederik får ikke kontakt. Vi tør ikke gå ind i bjergene selvom vejret ser godt ud. Hvis der nu står en sky på den anden side så er vi fanget. Der er en meget snæver rute mellem to kontrolzoner og så vil vi prøve at følge floden ind i Appeninerne hvis det klarer op ellers må vi lande på en lokal flyveplads.

På den anden side af skyen ser det fint ud igen og vi får lov at gå op i 7000 fod. Det klarer op og vi går direkte ind over bjergene til Lucca. Hver lille bakketop har en by med en kirke og lidt huse. De har fået tiden til at gå i middelalderen med at bygge kirker – men de havde jo heller ikke Facebook og meget andet der skulle passes.

Efter den sidste bjergtop går det stejlt ned til lufthavnen. Motoren på tomgang og vi glider ned af bjerget og ind over banen. “Exit runway at first possible taxiway and park at your discretion.” Vi har været her før så vi parkerer i græsset så vi kan tøjre flyet. Jeg går i tårnet og forhører mig om vejret i morgen. Nja, det kan de ikke rigtigt sige noget om endnu. Det ændrer sig hele tiden så vi får se.

Her i Lucca lufthavn er de stolte af at Giacomo Puccini, den berømte operakomponist, er født. Det er der jo også god grund til men jeg kan ikke lade være med at spørge om han nogen sinde har været i lufthavnen. Det er der ingen der rigtig ved noget om. Han døde i 1924 så i princippet – men i praksis så, ja så ved de det altså ikke.

Vel indlogeret går vi ned på det nærmeste torv og får lidt at spise og drikke. Solen bager og maden er god. I resturanten står en italiener og laver håndlavet pasta så man ikke er i tvivl om at netop deres restaurant laver alt fra bunden.

Efter en god middag glæder vi os over endnu en god dag hvor vi på trods af uvejr kom sikkert over Appenninerne.