RAI uno der svarer til vores DR TV er på pletten og der skal laves optagelser. Det ser rigtigt ud alt sammen. Journalisten i sommertøj, instruktøren med sit fly og det azurblå hav med klar himmel i baggrunden. Der bliver filmet fra alle vinkler og med friske replikker. I Italien er der gang i den på TV. Der er mange TV kanaler der konkurrerer med hinanden så det gælder om at lave et indslag der fanger publikum. Det interesserer åbenbart også gæsterne på stranden for vi står allesammen og følger med i optagelserne.

Ved siden af er dykkerne i gang igen med at gøre klar til dagens udflugter. Der skal pukles med trykflasker, våddragt, gummifødder og hvad har vi ikke. En anden er ved at gøre sin katamaran klar. Han skal ud af samme sejlrende som os men han har lidt svært ved at få den til at makke ret. Og så vil motoren ikke starte så der må arbejdes med at få rigget til. Så er vandflyvning altså lettere. T-shirts, shorts og solbriller. Er man en ung mand så vil jeg tro at man kan nøjes med shorts og solbriller.

Vi skal ud og skole igen. Flyet gennemgås. “Timoncini” checkes og hulrummene efterses for vand og så er vi klar til afgang. Instruktøren gennemgår procedurerne med mig igen mens vi taxier ud i bugten. Jeg kan huske det meste og nu også på Italiensk. “Girare a destre e andare dritto” siger jeg da han siger “turn right and straight forward”. Han ser forbavset på mig. Jeg fornemmer der er lidt mere respekt i cockpittet og de billige point tager jeg gerne med.

Vi går i gang med at terpe landinger. Der er drag i flyet. Pontonerne giver vindmodstand så når jeg sætter motoren på tomgang så går det nedad. 92 km/h siger han og peger på fartmåleren. Jeg kigger på ham og spørger hvorfor lige 92? Han forklarer at man skal flyve 90 km/h under anflyvning men nu er jeg jo blevet nysgerrig og vi har snakket om det så nu glemmer jeg ikke at det er 90 eller lidt mere – ikke mindre. Og det har han ret i – jeg glemmer ikke det er 90 km/h. Jeg synes det går godt med landingerne, men det er svært at vurdere for instruktøren har jo også fat i styretøjet og retter lidt her og der.

I frokostpausen går vi en tur i området. Det er virkelig flot og der er mange eksotiske planter der vokser vildt. Nå, men efter en let frokost får vi en ½ time på øjet og er klar til at flyve igen. Men det kan ikke lade sig gøre. Nu er der kommet bølger. De er ikke så høje men afstanden mellem dem gør at flyet kommer til at vugge så der er risiko for at vingetip eller propel kommer i vandet. Det ærgrer os selvfølgelig lidt men for piloter er der ikke tvivl hvis man er i tvivl. Man bliver på jorden eller i dette tilfælde i havn.

I stedet for at flyve skal vi i gang med teorien. Der bliver gennemgået start og landinger. På video ser vi hvordan frontbølgen bevæger sig. Det skal man have en fornemmelse af og kunne følge med i via det perifere syn. For almindelige fly skal vi bare vide hvor hovedhjulene er. Hvad der foregår bag dem er normalt lige meget.

På stranden begynder de at gøre klar til et større selskab. Vi forstår at det er en fødselsdag der skal fejres og det er jo den helt perfekte scene. Solnedgangen i strandkanten og en vandflyver samt lidt både. De har klimaet til det!

Endnu engang nyder vi en god Italiensk middag med lokale retter sammen med de andre piloter. Rodolfo er også kommet nu. Han har prøvet at flyve vandflyver før men vil gerne flyve lidt mere.

Selv om bølgerne gjorde at vi ikke fik skolet i dag så blev det alligevel til endnu en fin dag på vores tur.