Vi tillader os lidt luksus og sover længe. Vores fruer er med og vi glæder os til at se lidt på Wroclaw. En spændende by der bærer præg af at have været under tysk og russisk belejring gennem tiderne.

I dag er Wroclaw polsk og i Polen har de formået at etablere en samfundsstruktur der virker og passer godt ind i EU. På mange måder har Polen måske overtaget Englands rolle efter Brexit. En modvægt til Tyskland, Frankrig og Italien men samtidig også en væsentlig bidragsyder. Der bliver investeret og industrien buldrer frem efter 2026 standard. Tilmed kan de mønstre Europas største hær. Flid og orden i sagerne!

Inden vi tager afsted for at se på byen checker vi lige Flightradar. De andre danske fly skulle komme i dag og ganske rigtigt så er der en stribe på vej ned igennem Europa fra flyvepladserne i Danmark.

Nå, men afsted med os. Vi slentrer i gaderne i bymidten og hæfter os ved at ind i mellem de gamle huse er der også bygget nye “Sovjethuse.” En simpel, og i dag vil vi sige ligegyldig, byggestil. Men dengang har det jo sikkert været fornuftigt ud fra en sovjetisk strategi. Det virker som om polakkerne har overskud til at restaurere og vedligeholde både gammelt og nyt. Og historien glemmer de ikke. Der findes små museumslommer hist og her som tilmed skaber lidt stemning. Og med en kæde i bestikket så løber det ingen vegne.

De små dværge bliver ved med at dukke op overalt. Hver lille forretning eller virksomhed sponsorerer en. Nogle af dem fremkalder et smil og andre skal vi tænke lidt over – der må være noget vi ikke ved. Men en ting er sikkert Wroclaw’erne har humor!

Tilbage på hotellet begynder de første piloter at ankomme. Det har været varmt undervejs. Nogle måtte melde afbud fordi benzinen kogte en anden fik brug for mekaniker undervejs. Ikke desto mindre så kunne vi tælle flere deltagere end flysæder. Vi havde fruerne med så de to kunne vi gøre rede for men de andre viste sig at selv om de ikke kunne flyve så ville de med alligevel. En lang køretur i bil – men det kunne ikke være anderledes.

Flyverhistorierne blev fortalt. Nogle var udfordret på varmen. Der blev holdt øje med køleren, arbejdet med stighøjden og så må det jo tage lidt længere tid at komme op i flyvehøjden. Men alle kom godt frem og med højt humør.

Aftenen gik med snak og middag på restauranten rundt om hjørnet. Gaderne og torvet var omdannet til fest og dans. Musikken var iørefaldende og da vi jo havde taget pigerne med var det passende med en svingom.

Næste morgen var det tidligt op og afsted til Zamek Ksiaz eller Fürstenstein som tyskerne kaldte det under anden verdenskrig. Da krigen var på sit sidste, befalede Adolf Hitler at der skulle graves underjordiske gange, men hvad formålet var, er der i dag ingen der ved. Rygterne siger der skulle være skjult et godstog fyldt med guld – men ingen har kunnet finde spor efter det. Måske er det bare en god historie, hvem ved.

Det er stegende varmt og man prøver at finde skygge. Det hjælper at komme ind i bussen igen og vi kører tilbage til hotellet men undervejs skal vi ind og se Polens største trækirke. Den er af træ for de fik et år til at bygge den i. Et kompromis mellem katolikker og protestanter. En meget interessant kirke der var dejlig kølig indvendig selvom den var i træ.

Der er traditionel Polsk middag om aftenen, startende med suppe. Lidt for varmt tænker man men den var ganske velsmagende som resten af maden. Og selskabet var i topform så det kunne ikke blive bedre. Steen giver briefing for flyvningen næste morgen. Vær forsigtig, husk det er varmt, overvej tidlig afgang, ned over Tjekkiet og så landing i Dubovná tæt på Bratislava.

Endnu en herlig dag med flyvevennerne!