Vi har et par dage i Tjekkiet med første overnatning i Kravi Hora, der ligger i den sydøstlige del af landet. Vi har fået morgenmaden på hotellet og bliver kørt i bus til flyvepladsen. Vi har bestilt brændstof ligesom de fleste andre, så vi står i kø for at få udleveret dunke med benzin. Vi skal ikke flyve så langt men det er nu godt at have lidt ekstra på tanken hvis man nu blev tvunget til at flyve en anden vej.

Det er stadig meget varmt i Dubova men vi kommer fint afsted uden problemer. Der er flere, der starter efter hinanden og vi er nødt til at holde godt udkig. Nogen vælger at flyve lavt over terrænet for at undgå for meget modvind og andre går højt for at komme over nogle skydeområder. Vi lægger os på 3400 fod så vi er under TMA’et som de store fly bruger, men så højt som muligt for at begrænse turbulensen. Varmen og blæsten skaber en turbulens, der gør at vi får nogle gevaldige hop. Jeg skælder naturligvis Frederik ud og han kommer med den sædvanlige undskyldning om at det kan han ikke gøre for og at det har noget med fysikkens love at gøre.

Vi bevæger os gennem landskabet og nyder synet af det kuperede terræn og de lave Alper mod vest. Vi er fristede til at flyve en omvej ind i bjergene bare for at sige vi har været her igen i år. Men det går ikke. Der er indgivet flyveplan så den er vi nødt til at holde os til.

Da vi anflyver Kravi Hora flyveplads er der kraftig sidevind med vindstød. Frederik må arbejde med styretøjet for at holde kursen, men det er vi skolet i, så det er bare at huske hvad instruktøren har sagt. Og passer anflyvningen ikke så er der et gammelt ordsprog for piloter der siger “You can always go around.” Med lidt højere hastighed på finalen og en lang bane går det fint at komme ned og få rettet op inden hjulene sættes. Vi kan se at flere af de andre piloter vælger at lave en “go around.” Det er klogt. Hellere lande med lidt overskud på kontoret end at være stresset og det måske ender galt.

Vi får ankret op og går over til hotellet. Der er 200 m til hotellet står der på skiltet. Og 100 m til et vinslot. De mener sådan set de er et vinland og dermed en selvstændige republik med egen toldstation, konsulater osv. Ved nærmere eftersyn er det nok mest spøg og skæmt. Men flinke er de her på egnen og de forstår at servere mad og drikke for sultne og tørstige piloter.

Vel beværtet går vi en tur i den lille by og ser på det hele. Der er meget forskel på standarden og tilsyneladende er man i tvivl om hvorvidt alle husene kan blive stående ved egen hjælp. Men den er fyldt med borde hvor der kan opvartes med lokal vin. Og naturligvis et mindesmærke for en person som vi ikke ved hvem er. Måske den første præsident i dette lille vinland? Der er ingen mennesker men mon ikke de rykker ind senere når feriesæsonen starter.

Nå, men vi skal selvfølgelig på vinsmagning i nærheden og bliver igen hentet i bus. Vinmagerens kone, som hun præsenterer sig selv som, fortæller om vinene på egnen og hvordan de flittigt prøver at få det bedste ud af hver enkelt drue. De gamle dage hvor man med bare tæer trådte vindruerne ud er for længst forbi her. Det er industrialiseret til et meget højt niveau. Enkelt vine bliver dog stadig gæret færdig på egetræsfade for at få den rette smag.

En god nats søvn og et godt morgenmåltid og så er vi klar til briefing inden afgang. Vi skal videre til Pribram. En lille flyveplads syd for Prag, der udmærker sig ved at have et slot og en lille virksomhed der producerer lys til fly, som vi skal besøge.

Vi skal have manøvreret os ud af området efter afgang og så ellers på kurs. Vejret er godt men stadig varmt. Der er en lang bane men med supercharger så er vi hurtigt i luften og godt afsted. Igen er der turbulens og vi må af og til tage farten lidt af så vi ikke hopper for meget rundt.

Vel landet i Pribram starter turen med besøg på Aveo fabrikken, der ligger på flyvepladsen. Vi bliver taget godt i mod og på vej ind går vi forbi direktørens kontor. Christian Nielsen står der på døren – det må vi altså have en forklaring på, hvorefter han dukker op, og fortæller at det var hans bedstefar der immigrerede til USA. Han kom i flyvevåbnet, og det gjorde sønnen også og så selvfølgelig barnebarnet Christian Nielsen ligeså. Så, jo den er god nok, der er noget dansker i ham. Men hvorfor så fabrik i Tjekkiet – ja, det er jo selvfølgelig den gamle historie om at han mødte sin kone der var tjekke og ja, så endte han der.

Fabrikken har et solidt udvalg af lys til fly som vores og op efter. Men når de nu er i gang så lavede de også en kasse med lys til Toyota Landcruisers. Som en bonus har lysboksen en låge, der kan åbnes og sende en drone ud. Og når talen falder på droner så har de et solidt udvalg til forsvar og angreb. De hviler absolut ikke på laurbærrene her!

Apostlenes heste bringer os hen til slottet hvor de fleste skal overnatte. Der er ikke plads til alle så nogen sendes hen på et andet hotel. Men omgivelserne passer os godt og med et koldt glas slotsøl og en flyversnak så går eftermiddagen helt af sig selv.

Om aftenen er der gallamiddag og der holdes taler for arrangørerne. Da der er deltagere fra hele landet så er der også en der oversætter talen, så alle kan forstå hvad der bliver sagt. En Københavner siger også noget og for at drille, er jyderne hurtige med at bede om en oversættelse. Piloter er spøgefugle og det gode humør har fulgt os hele vejen. Ingen tvivl om at vi skal med på tur til næste år også.