Vi er tidligt oppe og vil afsted før solen for alvor får magt. Temperaturen er varslet over 40 C og vi er ikke i tvivl om at det nok skal ske. Tilmed risiko for kraftigt uvejr om eftermiddagen.

Morgenmaden indtages og taxierne bestilles så vi kan komme ud til lufthavnen. Vi får pakket sammen, tanket og får meldt flyveplanen ind. Vi snakker lidt med de andre om rute og flyvehøjde. Der er styr på det og vi taxier ind på bane 32 Right og starter. Ingen tvivl om at det er varmt og luften er tynd men superchargeren kommer os til hjælp og vi er hurtigt i luften og vi climber op i 2000 fod. Sigtbarheden er ikke for god. Det er diset og solen er skarp men det går. Vi holder os i 2000 fod et stykke tid og sikrer os at vi ikke overanstrenger motoren. Alt arbejder som det skal og vi går op i vores planlagte flyvehøjde på 4000 fod. Sigtbarheden bliver lidt bedre og lufttemperaturen falder lidt. Airvent’ne er helt åbne og alligevel er vi ved at smelte i varmen.

På radioen hører vi flyvelederen give tilladelse til at fortsætte over grænsen, så er det den næste Oscar – Yankee der kalder op. Til sidst er der en af piloterne der siger, “Ja, vi er altså 25 danske fly der skal samme vej så forvent trafik.” Det er flyvelederen med på og sørger for at ekspedere os så vi kan komme videre.

Vi glider ind over landskabet og nyder udsigten. Vi får øje på en storby med et atomkraftværk i midten af byen. Selvfølgelig meget praktisk at lægge det der hvor strømmen bruges. Men mon ikke det er opført i Sovjettiden, hvor sikkerhed måske ikke var den største bekymring.

Fri af Tjekkiet bliver vi skiftet over til Slovakiet men vi kan ikke få fat på den slovakiske flyveleder. Dem der føj før os kan melde at der ikke bliver svaret, så vi fortsætter og lytter ind på frekvensen. Vi kommer fri af nogen bakker og så er der kontakt igen. Vi er mange der skal have klarering så der er travlt på radioen. Alt kommer på plads og vi begynder at lede efter Dubová flyveplads. Den skal være der, men hvor? Vi pejler efter en sø, vest for en skov og syd for bjergene – hmm. Vi flyver tættere på og ser så et af de andre fly der er ved at anflyve. Vi er på rette spor og går i runden. Alt er tørt så hvad er mark og hvad er landingsbane? Da vi kommer tættere på kan vi se at banen er længere fremme end vi forventer. Så må vi hænge lidt i propellen indtil vi er ved tærsklen og kan lande. Marshallen står klar og vinker os ind til hangaren for parkering. Det sidste stykke er det så varmt at vi må åbne døren mens vi taxier. Sveden driver af os og vi er glade for der er en lille cafe på pladsen.

De forventer uvejr så de vil helst have så mange fly ind i hangaren som muligt. Det er vi med på og klemmer os ind imellem to andre fly. Alle sveder så det løber af os. Det var en fin flyvetur men nu behøver det altså ikke blive varmere! Vi får lidt vand og en klud og vasker forrude, propel og vinger for insekter. Nogen mener insekterne er forsvundet i Europa men det passer altså ikke.

I hangaren står der to gamle Piper Pawnee som har været brugt til sprøjteflyvning, men nu skal gøres klar til at trække svæveflyvere op med. Jeg studerer konstruktionen og konstaterer den har meget kraftige forstærkninger. Mere end rigeligt for de opgaver flyene har haft.

På terrassen serveres der køligt Urquell Pilsner mens vi ser de andre ankomme. Banen er svær at se så en enkelt må gå om igen og flere må som os hænge i propellen indtil de når tærsklen men alle kommer godt ned og får parkeret. Turen diskuteres og et par melder at de havde svært ved at komme i luften og det var godt det var en lang bane. Varmen gør at luften er tynd så der er ikke meget bæring. Stigning kan også blive en udfordring. Men Frederik og jeg var tilfredse med Superchargeren og det var en god hjælp når det er så varmt i vejret.

Alle er vel ankommet til pladsen, har fået slukket tørsten, og der kommer en bus for at køre os til hotellet. Vi kører gennem landskabet og snakken går livligt. Det bliver spændende at se Bratislava. Pludselig bliver der dyttet bag os og chaufføren holder prompte ind til siden og springer ud for at se hvad der er sket. Så hurtigt ind for at få fat i brandslukkeren. Der er gået ild i bremserne og det lugter fælt så vi må alle ud af bussen.

Nå, men vi kan godt se den ikke kommer længere så vi går lidt hen ad gaden og tager toget det sidste stykke. Endelig er vi på hotellet og kan køle lidt af.