Vi sover lidt længe. Det blev sent i går og vi har jo egentlig ikke travlt. Klog af skade købte vi lidt morgenmad og Frederik laver espresso på Batman kaffemaskinen. Det lyder dramatisk når den sprutter og hvæser, men det smager fint. Vi skal “up in the air” i dag. Hvor tager vi hen? Vi kigger lidt på kortet, der er mange muligheder og så bliver vi enige om at vi sagtens kan nå et godt stykke ind i Frankrig hvis vi tager afsted i god tid. Det er en aftale.

Vi er lidt sløve til at komme afsted og jeg skal jo også lige skrive lidt. Nå, vel ude af døren går vi gennem Rom’s gader. Det er ikke til at få en taxi så vi tager apostelenes heste. På vejen ser vi at der står S.P.Q.R. på dækslerne i fortovet. Hvad er det nu det betyder? Jeg slår det op. Det er latin og står for “Senatus Populusque Romanus” eller på dansk “Senatet og det romerske folk”. Det ligner altså noget af nyere dato så de har åbenbart ikke helt afskaffet romerriget endnu! Måske var det en af de ting der virkede fint og så holder man fast i det. Asterix og Obelix undrede sig også over hvad det stod for. De kom frem til at det betyder “Sono pazzi questi Romani” eller på dansk “De er skøre de romere”.

Vi står af på endestationen. Den ligger fem kilometer fra flyvepladsen. Det er kvælende varmt, 30 grader, så vi vil ikke gå. Vi kigger efter en bus, men det er der ikke noget af. Vi må have fat i en taxi. Der er en lille cafe på stationen. Vi får en kaffe og spørger om en taxi. “Taxi, no” siger de alle sammen og kigger på os og er helt enige om at det kan ikke lade sig gøre. Fint, så står vi her og “jacta est alea” som Cæsar sagde inden han gik over floden Rubicon. Så kommer vi i tanke om Paulo. Han var flink og sagde vi bare kunne ringe hvis der var noget. Frederik texter ham. “In the air. Down in 10 and pick you up in 20”. Bare han nu ikke skoler og skal afbryde undervisningen for vores skyld.

På flyvepladsen spiser vi vores frokost, tanker flyet og gør os klar. Det er blevet lidt sent men vi kan stadig nå til Frankrig i dag. Jeg viser Paulo vores hjemmeside og spørger om vi må få et billede af ham. Hans elev skal vi også lige have med. Flinke folk og absolut en flyveplads vi varmt kan anbefale.

Det er meget varmt nu og der er ikke meget bæring i luften, men banen er lang så det går fint da vi kommer i luften. Da vi er kommet lidt op ser vi at Paulo flyver op bag os og laver en “flyver hilsen”. Vi siger tak for et god ophold og fin service – vi ses i Købehavn Paulo!

Vi flyver lavt og lidt i zigzag for at komme uden om kontrolzonerne omkring Rom’s lufthavn. Der er meget travlt på radioen og vi når et stykke før vi kan kalde op. Vi fortæller vi er på flyveplan og de får en detaljeret positionsrapport. I Italien vil de gerne have alle detaljerne så de ved hvor vi er selvom vi mister radioforbindelsen. Når de taler med de italienske fly og flyvelederen siger “Avanti” så kommer piloten med en længere rapport. Gad vide hvad de taler om?

Vi skal ned og tanke brændstof i Massa Cinquale inden vi går ind i Frankrig. Det er en flot badeby med brede sandstrande og solstole så langt øjet rækker. Vi følger indflyvningsruten. Styr mod bjerget og drej skarpt lige inden. Det giver sig selv – det ser ret massivt ud. Vi lander og taxier til tankstationen. “Bliver i natten over eller skal I videre?” Nej, nej vi skal til Frankrig så vi går bare med ind og betaler. Men vejret er jo godt her og stranden. Vi kunne lige dyppe tæerne og Frankrig løber jo ingen steder. Det afgør sagen. Vi parkerer og vasker flyet. Det er klisteret ind i et tykt lag pollen fra Tyskland så det er ikke for tidligt at få det vasket.

Vi sætter os lige på en beach club og beder om en drink. Bartenderen er uddannet i England så han ser på os og siger, “skal jeg ikke lige lave en der passer til jer – med gin?”. Den er lige som den skal være og vi nyder solnedgangen.