Vi håber at vejrguderne vil være os nådige og vi er tidligt oppe. Hotellet, Kempten City Hotel, som vi varmt kan anbefale, har en restaurant med hyggelig stemning og god mad. Vi får morgenkaffen og er i gang med at se på vejrudsigten. Værten kommer og sludrer lidt med os. Hun ønsker os godt vejr men er alligevel bekymret. Man skal jo være forsigtig i bjergene! Vejret kan overraske og nu må vi altså håbe at det bliver godt i dag selv om dagen starter med regn. Det kan vi kun give hende ret i. Hun er er meget venlig og lader os vide at hun har plads til en overnatning mere hvis det bliver nødvendigt.

Vejrudsigten lover ikke meget andet end regn og torden i Alperne. Det ærgrer os for vi havde håbet på opklaring så vi kunne komme til Italien. Nå, men vi bliver enige om at tage ud på flyvepladsen og se på tingene. Selvom det regner så er sigtbarheden god uden for Alperne og så kan vi jo tage en lokalflyvning. Autopiloten skulle jo også justeres så det er måske nu vi skulle se på det.

Taxaen kommer og chaufføren smiler til os og spørger “nach flugplatz?”. Ja, det skal vi jo og forklarer lidt slukøret om vejret, der ikke er meget bedre. Han bekræfter at man ikke sådan kan planlægge noget med den vejrtype. “Men vent til over middag så plejer det at blive bedre”. Det kan vi også se på meteogrammerne men GAFOR’en, der angiver om vi kan komme igennem siger maginal. Det betyder “Visuel flyvning for piloter, der er i god træning og som er stedkendt”. Vi har været her for to år siden så stedkendt er vi ikke og i god træning skal man være forsigtig med at tro man er. Her i Tyskland har de sågar ølbrikker, der viser træningsbarometeret så man ikke glemmer at det er flyvetimer og starter inden for de sidste 6 måneder, der fortæller hvilken form man er i – ikke hvad man selv synes.

Over i hangaren vasker Frederik lige flyet. Ja, der er vist ikke noget at komme efter, men hvad skal vi ellers lave mens regnen siler ned. Autopiloten vil vi gerne have til at reagere lidt hurtigere i turbulens. Nu om dage er sådan en styret af software og jeg har fået lidt instruktioner af fabrikanten til hvordan man kan optimere den. Vi strammer den lidt op på reaktionsevnen. Vi ved begge to at der er noget der hedder Nyquist kriteriet og overskrider man det kan den gå i selvsving. Det skal den selvfølgelig ikke. Autopiloten har flere sikkerhedsfunktioner, der gør at piloten altid er i kontrol. Går det helt galt kan man slukke for strømmen på instrumentbordet så vi er ikke bekymret for sikkerheden, men vi vil gerne have tingene virker som det skal.

I restauranten får vi en kaffe og lidt senere frokost mens vi venter på opklaring. Det bliver langsomt bedre og nu dukker Alperne op af skyerne. Godt er det ikke og vi går i tårnet og snakker med flyvelederen. Der sker ikke meget på hans vagt. Redningshelikopteren flyver et par gange men ellers ikke noget. Jeg spørger hvad han tænker om vejret. Han kigger på meteogrammer og webcams i Alperne. Han forklarer at skyerne bliver presset op og man kan ikke stole på dem. I det ene øjeblik ser det fint ud og i det næste er der lukket til. “Also, ich kann es nicht empfehlen” siger han og forklarer at han er flyveleder og jo ikke har samme erfaring som flyinstruktørerne. Men folk plejer at vende rundt og komme tilbage når vejret er sådan. Hvis man er i tvivl er man ikke i tvivl plejer piloter at sige – så bliv hellere på jorden. Det gør vi.

Tilbage på hotellet møder vi værten igen og hun er glad for at se os. Vejret er ikke godt og en dag mere kan man sagtens bruge i Kempten. Hun giver ideer til restauranter med mere, så vi går en tur i byen. Undervejs finder vi en god restaurant og nyder maden mens vi sludrer om alt mellem himmel og jord.

Vi er enige om at vi skal have et glas øl på vejen hjem til hotellet. Ikke noget særligt bare et lille glas i ro og mag. Vi kommer forbi en vognport hvor der står nogen udenfor og snakker livligt. Den ene er tjener og jeg spørger om man kan få øl på Raketten som baren hedder. “Ja, klar, und mit alles”. Nå, jamen så går vi derind og skal bare have en flaskeøl. Ølbrikkerne ligner et ottetal – hmm, mærkeligt men det er vel deres kendetegn. Men, næ nej, det har vi misforstået for vi skal jo have en “Herrengedeckt”. Nja, det synes jeg nu ikke vi har bestilt så det afviser vi. “Das geht nichts. Es ist ein schönes birnen”. Nå, men så skal vi åbenbart have en pæresnaps til. Det passer også fint sammen. Tjeneren spørger om vi er på ferie. Piloter, siger vi. På vej til Italien, men vejret i Alperne er skidt. Tjeneren forsikrer os om at det bliver godt vejr i morgen. Det er som om alle her i Kempten vil os det godt og ønsker os det bedste, så det er jo rart. Det er flinke folk.

.På vej tilbage til hotellet bliver vi enige om at stå endnu tidligere op, for hvis vejret er godt så skal vi altså bare afsted over Alperne. Vi er optimistiske og glæder os over at vi har haft endnu en god dag i Kempten selv om det var uden flyvning.