Giro d’Italia
Vi er tilbage på Thiene flyveplads. Ved nærmere eftersyn er den historisk. De flager med Japanske og Italienske flag. Pladsen er opkaldt efter den første pilot der var i stand til at flyve strækningen Italien Tokyo non stop. Det har ikke været ufarligt når man tænker på at i 1920 har det taget lang tid og at piloten jo kunne falde i søvn under vejs. Og så får vi lige en sludder med den lokale flymekaniker der er ved at vedligeholde et par Tecnams.
Det store Italienske cykelløb starter og to store Agusta helikoptere bliver lastet med kameraudstyr, journalister og fotografer. Vi holder ved siden af den ene af dem og er nødt til at taxi væk så vi undgår randhvirvler når den starter op. Det passer os udmærket. Vi skal have tanket og afsted til Lucca.
Vi må lige have fat i flyvepladschefen. Der er et større udvalg af brændstof og vi skal være helt sikker på vi tanker det rigtige. Jo, den er god nok. Det er SSP, Super san plombe vi skal bruge. Og jordklemmen er vigtig at få på udstødningsrøret især her syd på. Det er varmt og brændstoffet fordamper når man tanker. Statisk elektricitet kan give en gnist og så vil flyet stå i flammer. Så ingen grund til at tage risiko.