Vækkeuret ringer kl 7:30 vi skal tidligt op og ud på flyvepladsen. Vi håber på godt vejr i Alperne så vi kan komme til Italien. Vi mødes ved morgenmaden og mens vi spiser ser vi på vejrudsigter for området. Det ser ærlig talt ikke opmuntrende ud. Brennerpasset er helt umuligt. Frankrig er ikke meget bedre . Øst over kan gå, men vi kan ikke komme videre fra Slovenien.

Vi er lidt ærgerlige over vejret, men ved også at der er nu man ikke skal lade sig friste og satse. Naturlovene kræver ikke en dommer og der afregnes med det samme. Så koldt vand i blodet og vi beslutter at tage ud på flyvepladsen for at se tiden an. På hotellet er de flinke og giver os de to sidste værelser for endnu en nat. Vi har på fornemmelsen at vi ikke kommer over bjergene.

Ude på flyvepladsen snakker vi lidt med piloterne og hjælper dem med at rangere fly. Der er også tid til at vaske vores eget mens vi venter på opdatering af vejrudsigten. Flyvelederen ryster på hovedet og kigger over mod Alperne. “Det er Föhn’en. Den kan vare flere dage”, siger han. “Men I kan jo flyve i den nordlige del af Alperne, hvor det er fint”, foreslår han.

Vi gør flyet klar til en lille tur ind i Alperne. Luften er lidt underlig. Helt vindstille, fugtig og varm. Frederik flyver og vi kan mærke at der skal fart på for at komme i luften. Der er ikke rigtig “bæring” i dag. Efter afgang stiger terrænet og vi skal helst stige endnu mere. Vi flyver UL så det går fint.

Bjergflyvning skal man have respekt for – især når man er fladlændere som os. Vi repeterer lige reglerne. Flyve langs bjergsiden, sving ud så man kan se trafik bag hjørnet, hold øje med højdemåleren, pejl den rigtige kløft, hold øje med kabelbaner og gliders. I løbet af den time vi flyver i bjergene bliver der brug for det hele.

Vi glider ind mellem bjergene og nyder udsigten. Det er storslået. Vi har fløjet her før men alligevel bliver vi overrasket over hvor flot det er. Langen information, kalder os op på radioen. Signalet er svagt. De har tabt radarkontakten med os. De kan ikke høre os så de sender beskeden et par gange i håb om at vi hører dem. Så bliver der stille på radioen og vi er alene i bjergene.

Mens vi flyver snakker vi lidt om hvor flot der er, men pludselig kommer der turbulens fra en bjergkam og vi får en rystetur. Frederik er hurtig på styretøjet og retter op så vi ikke kommer for tæt på træerne.

Så kalder Langen information os og meddeler de har radarkontakt igen. Vi bekræfter at vi kan høre dem. Det er fint at nogen holder øje med os hvis der skulle gå noget galt.

Vel tilbage på pladsen parkerer vi og konstaterer at vi har dagen for os. Vi kommer ikke til Italien i dag. Flyvelederen spørger om vi vil i hangar. Jo, det kan vi da godt, men hvorfor, det er fint vejr? Han viser mig den opdaterede vejrudsigt. Det bliver torden med blæst. Det afgør sagen. På vej over til flyet er der en ung fyr der råber mig an. Han vil høre lidt mere om flyet for han tænker måske på at blive pilot en dag. Jamen, kom over og se! Han hopper ind og vi taxier over til hangaren. Han spørger nysgerrigt til hvordan jeg kan styre flyet når nu jeg ikke har hænderne på styrepinden. Når man ruller på jorden styrer man flyet med pedalerne. Han hjælper med at skubbe flyet ind i hangaren og vi sludrer om flyvning på vej tilage til restauranten. Jeg tænker han ender med et certifikat en dag.

Tilbage i Kempten går vi på sightseeing. Hyggelig gammel by fra 1600 tallet. Tøjforretningerne har et stort udvalg i lederhosen til herrerne og tracht til damerne. De holder fast i traditionerne og det har sin charme.