Endelig skal vi afsted på uge 27 tur. Ned gennem Europa og vi vender først når vi når Alperne!

Temperaturerne forventes at nå 40 C undervejs. Frederik og jeg har fjernet alt unødvendigt i kølesystemet så vi sikrer bedst mulig køling. På denne tur fortryder vi ikke vi har købt en italiensk maskine. De er bygget til det varme vejr og den tynde luft – og det får vi brug for.

Frederik tanker flyet og trækker det ud af hangaren. Et af skoleflyene er allerede taget afsted. Det minder lidt om en flok trækfugle hvor alle letter når den første er på vej sydover.

Motoren springer i gang og den er hurtig driftsvarm. Vi sidder i cockpittet og er glad for luftstrømmen gennem airventen. Det er allerede varmt og klokken er endnu ikke 9.

Vi melder klar til afgang og får lov at gå i luften. Motoren arbejder fint med den nye supercharger og vi climber op i højden. Først når vi forlader Sjælland må vi gå over 2500 fod. Vi skal op og have det store overblik og får lov til at stige til 6000 fod. Autopiloten kobles ind og vi nyder udsigten. Fin sigtbarhed og vi ser Nordtyskland foran os. Imponerende udsigt. Blå himmel og sommer så langt øjet rækker.

Copenhagen information skifter os over til den tyske flyveleder på Langen information. Hun sikrer sig at vi har forstået vi har passeret gennemgangshøjden og højdemåleren skal indstilles til standard QNH 1013. Og det er ikke uvæsentlig i dag da det giver en forskel på 200 fod. Hun vil gerne sikre sig at alle fly ligger i den rigtige højde.

Vi har været ind over Pommeren mange gange før. Hver gang en fornøjelse og med spænding. Det er nu turen starter!

Der er trafik ind over Tyskland og masser af svævefly i luften. Vi får advarsler fra flyvelederen og vi holder behørigt udkig. Svævefly cirkler og kan være næsten usynlige hvis de kommer forfra. Motorfly derimod holder som regel en fast kurs og er lidt lettere at få øje på.

Vi forventer meget trafik og har tændt vores Stratux radar så vi får andre fly vist på vores flight information.

Berlin Strausberg nærmer sig og vi får lov at skifte over til lokalfrekvensen. Autopiloten bliver bedt om en økonomisk nedgang så vi kan tage gassen af mens vi går ned. Lufttemperaturen stiger kan vi mærke. Det er varmt i dag og vi skal være forsigtige. Når man kommer ind over en varm asfalt kan luften være så tynd at den ikke kan bære flyet så det gælder om at have lidt flyvefart på. Jeg hæver landingshastigheden lidt og vi kommer fint ned. Da hjulene rører banen kan vi høre nogle høje piv fra dækkene. De kommer op i fart på et splitsekund så det er lidt hårdt for materiellet. På mange måder er græs at fortrække frem for asfalt.

Vi får tanket og går over på restaurant “Dobbeltdækker.” Det er rigeligt varmt selvom vi sidder ude hvor det blæser lidt.

Nå, men vi skal jo videre til Wroclaw og lande på en flyveplads lidt uden for byen. Szymanów hedder pladsen og vi har forgæves forsøgt at få fat på dem for at sikre vi må lande. Vi ringer i stedet til en plads der ligger ved siden af. Men de taler kun polsk så ingen forstår noget. “Den klarer jeg” siger Frederik og ringer til sin kollega Wiktor. Han bliver sat ind i sagen og vi får kaffen. Så bliver der ringet fra København. “Jo, I skal flyve til Szymanów. God tur.” Frederik hilser af og afsted med os over til flyvepladsen.

Nu er det for alvor blevet varmt at sidde i cockpittet mens vi venter på at få lov til at starte. Vi sveder og ser på et skolefly der lander inden det bliver vores tur. Og så er vi afsted.

Olie og vandtemperatur checkes løbende. Vi holder os under 100 C og climber til 4000 fod mens vi nærmer os den polske grænse. En tysk pilot observerer en kraftig røgudvikling på landjorden og melder det ind til flyvelederen. Der bliver igangsat redning og piloten kredser over området så flyvelederen kan se hvor de skal sende brandbilen hen. Efter lidt tid melder piloten at han ser blå blink på jorden og han får lov til at fortsætte sin flyvning igen.

Ved grænsen bliver vi skiftet over til den Poznan information. Der er livlig snak på polsk og vi forstår ingenting. Man må vente tålmodigt til der bliver ophold på radioen. Det viser sig at flyvelederen snakker med flere fly på en gang. Så vi får besked på engelsk, “break break” siger hun og så en længere smøre på Polsk.

Ude i horisonten er der en sky der er ved at bygge op til torden. Vi er enige om at flyet skal tøjres når vi parkerer. Torden er lig med kraftige vindstød.

Vel landet på Szymanów får vi en snak med flyvepladschefen. Hvor mange var det nu der kom fra Danmark? 25-30 fly siger vi. Og vi kan godt høre på ham at det er en større sag, så han må hellere passe vagten i morgen, for hvordan får de nu plads til det.

Vi er hurtigt inde i byen på hotellet og pigerne er allerede ankommet og tager godt imod os. “Har I lyst til en drink? Vi har set et godt sted.” Om vi har! På vej derhen kommer vi forbi nogle små nisser. De er åbenbart overalt i byen men hvorfor forstår vi ikke.

Eftermiddagen glider over i aften og vi spiser på en hyggelig autentisk restaurant hvor menukortet minder os om tiden før murens fald. Sovjetunionen skal de bestemt ikke bede om en gang til her i Polen!