Vi nyder et par dage i Bratislava. Tempoet bliver sat lidt ned og vi går ud og kigger på byen. Ingen tvivl om at Bratislava er en levende by der byder turisterne velkommen. Der bor ca. ligeså mange som i København og er hovedstad i Slovakiet. Modsat København der har fået lov til at udvikle sig i fred så bærer Bratislava præg af at der har været indblanding fra øst og vest gennem tiderne. Nu er de egen herre og har formået at bringe standarden op. Bygninger er renoveret, paladser og seværdigheder er bragt frem i lyset igen.

Om aftenen skal vi ud til lokal vinsmagning: 80 vine på 100 minutter. Vi er enige om at vi må vælge lidt ud ellers vil vi nok fortryde det næste dag. Det føles helt behageligt da vi kommer ned i vinkælderen hvor der er køligt. Vi får anbefalet lidt vine og lader smagsløgene tale. Riesling, Chardonnay, Pinot Noir står der på etiketterne. Nogle synes man passer med navnet, andre tænker man er for langt fra det traditionelle. Havde jeg spurgt min gode ven Esben til råds om Riesling ville han nok forsigtigt fortælle mig hvor den hører til på landkortet og at der er en grund til den har et Tysk navn. Men interessant er det at prøve sig lidt frem og med godt selskab kan det ikke gå helt galt.

På vej tilbage til hotellet møder vi en sjov figur. Manden der holder en pause i arbejdet og kigger op fra kloakken på dem der går forbi. Man kan ikke lade være med at stoppe op og trække lidt på smilebåndet.

Vi har en enkelt dag mere hvor vi slentrer rundt i byen som turister. Vi har egentlig ingen plan så vi kigger ud over byen og peger et par punkter ud vi gerne vil se. Undervejs ser vi musikstuderende spille og minsandten om ikke også der er et mindesmærke for Mozart. Fra præsidentpaladset får vi øje på en ufolignende restaurant på broen. Der må vi over selvom varmen er ved at tage livet af os. Det er gåturen værd for udsigten over byen er imponerende.

Til sidst får solen bugt med os og vi må søge ned i restauranten hvor de har en sjov figur af en fotograf der ligesom os er på jagt efter et par gode billeder. Vi studser over vandflasken vi får serveret. Kapslen er næsten større end flasken – men det er måske også meningen. Så ligner den ikke alle andre og vi husker den. Et besøg på herretoilettet er også en øjenåbner. Udsigten mangler ikke noget – men er det ikke en champagnespand de har sat op!?

Aftenen falder på og vi skal ud på det lokale bryggeri for at smage lokale retter og se lidt folkedans. Det er meget forskelligt fra dansk folkedans, der nærmest virker lidt tørt i forhold til de varmblodede danse de leverer her. Og man må forstå at vi også er en del af underholdningen så der bliver inviteret ud på dansegulvet.

Mens vi nyder øllet, maden og underholdningen kommer der et kraftigt uvejr ind over os med torden regn og blæst. Temperaturen falder lidt og luften klarer op – herligt, endelig er det til at holde ud.