I aftes var der en livlig snak om det kommende vejr. Vi skal alle hjem mod nord men metrologerne meldte om en uvejrsfront på vej fra vest. Vurderingen var at kom man afsted tidligt så skulle det være muligt at nå Danmark inden og slippe forbi den.

Som sagt, så gjort. Tidligt op og fik en fin morgenmad på hotellet. Olav, der havde taget bilen på turen, var flink og gav os et lift til flyvepladsen så vi kunne spare lidt tid. Flyet blev tanket da vi landede, så der skulle bare pakkes og laves eftersyn.

Flot vejr i Pribram med karakteristiske skyer der ligger i to niveauer. De nederste er flade i bunden og “blomkålsformet” i toppen. Populært kaldt “godtvejrsskyer,” så det er vi godt tilfredse med.

Vi har lavet flyveplan til Berlin da vi kender pladsen og ved at vi hurtigt kan tanke og få lidt frokost. Landskabet glider ind under os og vi bemærker da vi krydser grænsen at energipolitikken skifter. Tyskerne har gennem mange år satset på solceller og vindmøller. Ordet “jernmarker” er ikke et skældsord her, men en geopolitisk nødvendighed, for at sikre tilstrækkelig energi. Måske bliver det tyskerne, der skal levere energi til Danmark i fremtiden, hvem ved.

Efter landing på Berlin Strausberg får vi taxiinstruktion til tankstationen. Et øjeblik efter bliver vi kaldt op på radioen. “You look familiar. It is not the first time you are here.” Det kan vi så bekræfte og da vi møder flyvelederen på jorden spørger jeg forsigtigt om det med at vi virker bekendte er godt eller skidt. Så griner han og forsikrer os om at jo, vi er lige den slags piloter de samler på. “Bring your friends next time – you are all welcome!”

Der er hjælp med at tanke så det går hurtigt og vi vurderer vi kan nå frokosten uden at uvejret kan nå at ramme os. Vi går over på “Doppeldecker.” En fin lille restaurant der server god mad. De er vant til piloter og har forståelse for at man kommer uden for køkkenets åbningstid. De starter med at forklare de ikke har åbent endnu men de vil gerne være behjælpelige så man går ikke sulten derfra.

Strausberg er en meget gammel flyveplads, der også spillede en væsentlig rolle under den kolde krig. De har tilmed et lille museum, der viser historien for flyvepladsen. Og historien bliver ikke glemt. På flyvepladsen står der stadig en gammel Antonov AN2. En populær sovjetisk dobbeltdækker, der blev bygget i Ukraine. Efter murens fald har de forstået at følge godt med og har i dag moderne flyværksteder og alle de faciliteter der hører til en moderne flyveplads.

Kaffen serveres mens vi ser nogle af de andre danskere gå i luften. Vi kan ikke trække den længere. Uvejret er på vej og der er en Jazzfestival der skal nås i København. I spøg fortæller vi hinanden at piloter har et stramt program men at vi selvfølgelig tager en for holdet.

På vej ind over Pommeren ser vi lufthavn efter lufthavn lukker ned for visuel flyvning. Hamburg, Lübeck og så melder Laage også dårligt vejr. Vi når lige forbi fronten inden vi når kysten. På denne årstid er vandet endnu ikke så varmt og det får skyerne til at løsne lidt op. Men så alligevel. Inden vi når Falster må vi ned i 800 fod. Vi repeterer lige sikkerhedsprocedurerne. I tilfælde af motorstop, kald flyveleder, cirkel omkring skib, efter landing i vand ud af cockpit og træk i snoren på redningsvesten.

Alt går planmæssigt og vi flyver op igennem Danmark mod Roskilde. Danmark er nu flot fra luften. Nok er der ikke bjerge men vand, øer, skove og små byer. Vi melder os hos Roskildes flyveleder og får lov at flyve ind ved rapportpunkt Køge. Det har vi gjort mange gange før men alligevel er det lidt spændende.

Endnu engang blev det en herlig tur rundt i Europa. I hangaren får vi en sidste snak med de andre piloter og siger tak for godt selskab.