28 grader siger termometeret kl 10. Det er en meget behagelig temperatur og måske har vi vænnet os til klimaet. Vi har en travl dag foran os – og vigtig. Vi skal hente pigerne i Bologne kl 21 og det går ikke at komme for sent. Vi spøger lidt med at nu er ferien forbi, men sandheden er jo at vi glæder os til de kommer og vi sammen kan opleve Firenze de næste fem dage.

Vi er ude af døren kl 9 og får morgenmad på et hotel rundt om hjørnet. Vi sludrer lidt om dagsplanen og bliver enig om at det vil være praktisk at parkere flyet i Padova i stedet for Lido’en. Det er lidt pebret i pris og også lidt svært at komme til med tog senere. Vi kan se der er særlig krav til pilot og fly så Frederik ringer lige til lufthavnskontoret. De er ikke så skarpe til engelsk så Frederik snakker med dem på italiensk. Jo, der er særlige krav. Flyet skal medføre 8,33kHz radio og mode S transponder. Det har vi. Og piloterne skal have rating “VDS Avanzato.” I vores flyveklub er vi skolet i PPL teori så det kan vi sige ja til. “Jamen, så er I velkommen”. De fortæller at de er nye operatører på pladsen så der er noget af papirarbejdet de lige skal undersøge, men “kom bare så finder vi ud af det.”

Vi skal tanke først og parkerer foran tanken. Der kommer en ud og forklarer at de skal have et andet fly parkeret så vi må vente. Der lander en King air, tomotoret turbo prop, og taxier ind foran vores fly. Jeg synes han er lidt tæt på vores, men han bliver marchal’et ind så det går. Jeg tænker de kommer ud med traktor og skubber ham ind i parkeringsbåsen. Men, nej nej. Med reverserbare propeller så bakker man selvfølgelig ind – det er de store drenge.

Piloten laver power down og døren åbnes. Han kommer ud med bagagen og dernæst et ældre ægtepar. Manden først i Italiensk habit i afstemte farver. Ser sig lidt omkring. Dernæst fruen ligeså velklædt og så går de 50 meter over til lufthavnsbygningen og endnu 100 meter videre til båden der venter på dem for at sejle dem ind til Venedig. Der er forskel på folk!

Jeg sludrer lidt med piloten. En yngre mand i trediverne. Jeg mener det er “same same” vi har jo begge to vinger. Han smiler og vi ved begge godt at det er ikke “same same” – som i slet ikke.

Vi er tanket, checket ud på kontoret og skal afsted. Start fra bane 23, så vi skal helt ned i den anden ende. Banen er en kilometer lang så vi kører et stykke tid før vi er ved run-up. Vi går i luften og nyder udsigten over Venedig. Flot by med en spændende historie.

Landingen i Padova er efter bogen. God lang bane og så til parkering. Vi får anvist en plads, men vi skal have tøjret flyet. Så bliver vi dirigeret til en anden plads. Nå, “ground handling” kommer tilbage og siger det går ikke for de er reserveret så vi får en tredje plads. Alt er fint og vi har låst flyet af. Men nu har vi efterhånden også travlt. Vi skal leje en bil og til Bologne – det er altså bare lettere at flyve.

Vi får en bil og kaffe i Padova og så afsted til Bologne. Da vi når bjergene kan vi se skyerne har bygget sig op og det begynder at tordne med kraftige lyn. Der kommer voldsomme vindstød og vi er enige om at det er godt vi ikke skal flyve i det vejr.

Aftensmaden spiser vi i Bologne og tager til lufthavnen for at hente pigerne. De er glade for at se os selv om de vist synes vi flyver lidt for meget rundt ned i Europa. Og så afsted til Firenze. Det er mørkt, men vejen og trafikken er god så det går i raskt tempo. Alligevel er det som om det bare tager længere tid at køre i bil end at flyve.

Endnu en god og spændende dag. Morgenmad i Venedig, et stop for at se Marcuspladsen, kaffe i Padova, aftensmad i Bologne og en “night cap” i Firenze. Så bliver det ikke meget bedre.