Morgenmaden indtages på hotellets fortovs cafe. På den anden side af gaden er barberen allerede i gang. Tiden går ikke med nymodens pjat man holder fast i dyderne og sørger for at kunderne kommer til at se godt ud. Vi nyder vejret og at folk kommer forbi og hilser høfligt på alle. “Buongiorno” siger de og hilser på os også. De taler lidt sammen om de to udlændinge der er på besøg på ICP fabrikken som har leveret vores fly. Imens taler vi om en underlig forkrøppet skruenøgle vi så hos isenkræmmeren. Gad vide hvornår man har brug for den?

Jeg får en SMS fra min gode ven Esben. I går tekstede vi lidt om vin. Han er en habil vinkender og projektleder. Det er en god kombination. Frederik og jeg blev enig om at bede Esben trække på nogle vinforbindelser og stykke et par kasser sammen vi kunne smage på. Hvad skal I have spørger Esben? Svaret er det samme som det vi får fra en flyveleder når vi selv må bestemme: “At your discretion”. Esben kvitterer med at han ordner sagen. Og så skal det nok blive godt. Herligt med en god ven man kan stole på.

Morgenkaffen er indtaget og aftalen er at vi skal til Venedig. Vi kigger lidt på hinanden og bliver enige om at det er en af fordelene ved kortbanefly – check vejrudsigten og beslut hvor du vil have frokost. Ingen flyvepladser er for små. Bare se at komme afsted.

På flyvepladsen får vi tanket og klargjort flyet. Der er et par andre piloter og vi vil lige høre om de har anbefalinger. “Venedig ingen problemer, I følger bare Po floden, hvis I taber orienteringen”. Og hvad med i morgen,. vi skal tilbage til Bologne? Nja, de er ikke helt sikre på vejret. De lover torden. Men på denne tid af året plejer det at gå hvis man kommer tidligt afsted.

Fint, afsted med os og vi flyver mod Venedig. Posletten er flad så bjerge behøver vi ikke at bekymre os om, men der er turbulens og det er diset så Frederik må arbejde med styretøjet. Vi kommer til områderne hvor der skal lyttes til to frekvenser samtidig. Det er anstrengende. Radioen skifter mellem de to kanaler og vi hører en blanding. Det meste på italiensk og det der er på engelsk skal vi følge med i. Der kan være instruktioner til os vi skal følge. Undervejs hører vi at der er fire Apache helikoptere i formation vi skal holde udkig med. Det er nok det italienske luftvåben der er på øvelse. Vi holder god afstand og krydser dem ved floden.

Vi er ved at nå Venedig flyveplads – den der ligger på Lido’en forstås. Ingen grund til at bruge tid på transit når man kan parkere flyet og gå direkte ned til havnebussen.

Vi rapporterer venstre medvind til bane 23. Samtidig er der et andet fly der melder lang finale til 23. Der er ikke flyveleder på pladsen så vi skal selv finde ud af at koordinere. Vi lytter til dem på radioen og vurderer at vi nok ankommer samtidig. Nu skal vi lige være forsigtige. Det er diset og vi kan ikke se dem. Men så dukker de op på vores Stratux radar. Det er et motorsvævefly . Svævefly er hvide med slanke vinger så de er svære at se når det er diset. Radaren viser retning, afstand og højde, men vi kan stadig ikke få øje på dem selvom de er ved at være tæt på. Vi meddeler vi fortsætter på medvind indtil vi har passeret dem. Og så ser vi dem, fint Frederik drejer på base og efterfølgende finale. Banen starter i vandkanten og vi glider lige ind over vandet, lander og parkerer ved siden af dem. Vi skal lige se deres fly og have en sludder. Den ene fortæller at han han på et tidspunkt har fløjet otte timer og kun brugt motoren en time. Der er meget naturlig energi at hente hvis man ved hvordan. Men otte timer i det samme sæde – det er lang tid!

Flinke folk fra Østrig. De skulle bare en tur til Venedig, men er nødt til at tage afsted igen snart. Vejrudsigten er ikke for god i bjergene og de vil ikke overraskes. Vi får lov at tage et billede af dem. “Skal jeg ikke tage et billede af jer også?”. Jo, hvorfor ikke!

Vi har ikke booket overnatning. Så vi stopper lige forbi et hotel der ligger ved siden af lufthavnen. Alt udsolgt og da jeg hører priserne tænker jeg at det måske også er godt det samme. Vi tager havnebussen ind til Venedig. Frederik har booket AirBnB ved siden af busstoppet. Det kan ikke blive lettere.

Venedig er et travlt farvand. Hurtigtgående motorbåde, taxier, ambulancebåde med udrykning, politi, busser og den italienske flåde. Det går stærkt, der er mange men det glider helt uproblematisk. Ingen tvivl om at det er drevne søfolk.

Ud at se på Venedig. Den er fyldt med turister. Vi nyder aftenen og får en drink mens vi betragter folkene der strømmer forbi. Vores koner kommer til Bologne i morgen og vi har lovet at hente dem. Jeg ringer lige hjem og hører om alt er klar. Og selvfølgelig er der plan i sagerne. Og hun spørger om vi mener vi kommer og henter dem. Selvfølgelig gør vi det – Frederik og jeg ved godt at det er fint at rejse Europa tyndt, men så må man også møde til aftalt tid. Bagefter reflekterer Frederik lidt over konsekvenserne hvis vi bliver forsinket. Vi ser på hinanden og ved godt at det ikke er en option.

Vi finder et sted at spise. Maden er god og det er hyggeligt. Vi falder i sank med et ungt par fra USA. Vi taler lidt om Covid og det er godt at høre de kan melde at de har fået godt styr på det også. Det lysner på den front og vi kan leve et normalt liv igen.

Han har italienske rødder og hun har engelsk/irske. De er her for at forstå baggrunden, lighederne og forskellene. Hvis flere gjorde som dem tror jeg vi ville have en langt fredeligere verden. Måske er det unge mennesker som dem der skal til for at løse nogle af de konflikter vi ser i disse tider. Det var en fornøjelse at høre lidt om livet “over there”

Vi slentrer tilbage og vil egentlig gerne have en “night cap.” Men alt lukker klokken elleve. Det er måske også meget godt. Vi skal tidligt op og mod Bologne eller Firenze eller – ja, hvor vi nu finder en god flyveplads. Endnu en god og spændende dag på vores tur!