Vi er stået tidligt op. Vi fik at vide vi nok kunne komme gennem bjergene om morgenen, men til middag ville det lukke til og eftermiddag til aften ville det blive uvejr. Morgenmad på torvet og så afsted til flyvepladsen.

Vi kommer i god tid og gør flyet klart. Får en snak med nogle italienske piloter der har været i Portugal og nu er på vej til Slovenien. De flyver i en gruppe på tre fly og virker bekendte med bjergene vi vil igennem. Vi spørger dem hvad vi skal forvente. De fortæller at det er vanskeligt. Når vinden er i den retning står skyerne og presser mod bjergene. Det er tvivlsomt om vi kan komme gennem passet i 8000 fod. Vi bliver bekymrede og jeg går i tårnet for at få en briefing mens Frederik checker os ud på lufthavnskontoret.

I tårnet er der travlt allerede mandag morgen. Tre springerfly starter deres rutefart. Afgang hvert femte minut samtidig med at andre fly starter og lander. Kombiner det med at det regner ned med faldskærmsspringere. Det får Kastrup til at ligne en provinslufthavn.

Nå, jeg får snakket med flyvelederne. De kigger på vejrudsigterne, kigger ud af vinduet, vender lige skråen og konkludere at det nok er tvivlsomt om vi kan komme gennem passet. Vi skal nok også regne med vi skal syd for Nice og ud over vandet for at komme igennem hvis vejret driller. Hmm, ikke lige det vi havde planlagt. Turen til Torino kan klares på 1½ time, men med den omvej så er det dobbelt så lang tid og måske vi bliver tvunget ned hvis det driller. En vigtig pilot regel er at hvis du er i tvivl, så er du ikke i tvivl – man tager ikke risikoen. Det afgør sagen og vi går sydover hvor vi er sikker på vi kan lande undervejs hvis vejret driller.

Vi taxier til banen 20R og får at vide den ikke er i brug lige nu på grund af “maintenance”. Ja, det er klart der holder en lastbil og tre mand går og arbejder på banen. Men vi kan starte på 20L, der er græsbane. Det er i orden. Taxier ind, liner op og fuld gas. Vi climber fint og følger rapportpunkterne ud af dalen samtidig med at vi holder udkig efter de andre fly.

Vi går op i 8.500 fod og ser at der er rimeligt sigte over bjergene. Vi beder om at krydse, men det bliver afvist. Det er “Restricted area” og får besked på at gå på kurs 180 grader. På et eller andet tidspunkt når vi jo Afrika så vi forhører os hvad flyvelederen foreslår når vi nu skal til Torino. “Stand by. Will check and call you back”. Vi fortsætter mens han undersøger sagen. Han giver grønt lys til at krydse og vi går på kurs 90 grader efter at have rundet et par bjergtoppe. Autopiloten får igen lov til at lave arbejdet så vi kan nyde udsigten. Ingen tvivl når man kigger ud af vinduet, vejret ser skummelt ud nordpå og nede ved Nice er luftrummet nu lukket for visuel flyvning. Flyvelederne i Gap Tallard havde ret!

På østsiden af bjergene ser vi at skyerne står op ad bjergene som italienerne fortalte os. Ligger de i passet er der ikke andet at gøre end at vende om. Inden man når dertil er disen sikkert tiltaget og dalen er smal – det stresser og beslutningsprocessen for at vende er vigtig at have styr på så man ikke når for langt. Set fra oven er alt langt mere fredeligt og udramatisk. Godt vi ikke er dernede!

Vi ankommer til flyfabrikkens plads og går i runden, lander og parkerer. Selvom det er overskyet så er det varmt og vi sveder. Der er middagspause. Det passer os fint at få lidt frokost inden vi skal ind og se fabrikken og snakke lidt om alt det ekstraudstyr man kan købe sig fattig i.

Vi får en snak med Loredana om vores fly og hun giver os en rundvisning på fabrikken. De har en stor produktion af fly i forskellige modeller og nye typer er på vej. Vi checker lige nogen af dem og bliver enige om at det ser spændende ud, men det er nok bedst hvis vi spørger derhjemme først inden vi bestiller et nyt fly.

Om aftenen går vi en tur i byen. Inden for 500 meter kommer vi forbi 3 store kirker med tilbehør. De må have haft travlt i middelalderen og renæssancen med at bygge kirker – hvorfor de ikke bare kunne nøjes med en forstår man ikke. Igen møder vi venlige mennesker der nyder livet og det varme vejr. Vi går op på et udsigtspunkt i byen og kigger over til nabobyen. Navigationsflyvning er ikke svært i Italien. Man sigter bare efter det næste kirketårn.