Dagen starter tidligt sydpå. Klokken er seks og gartnerne på torvet starter deres maskiner. Italienerne holder pause midt på dagen men starter tidligt og arbejder til sent. Vi står op og får morgenmad. I dag skal vi ikke flyve men se Herculaneum. Vi kører derover i bil og der er trafik. Det er ikke så svært at køre i Napoli. Se ud ad vinduet, mærk trafikken, flet ind og følg med. Vi har en lille bil og Frederik kører – det går fint. Men vi har ikke helt forstået dytte reglerne. Trafikken er gået i stå og de andre dytter. Burde vi også dytte lidt for at være sociale? Trafikken kommer i gang igen og vi følger med.

Vi går rundt i udgravningerne i Herculaneum og ser hvor struktureret byen er lavet. Gaderne er lige og krydser vinkelret. Der var små forretninger der solgte madvarer en mølle hvor man fik malet melet, bronzesmed osv. Maden blev tilberedt i en forretning også og så tog man det med hjem. Bygningerne synes at være lavet efter standardtegninger. De mest velhavende har siddet og spist aftensmad og drukket vin med udsigt ud over middelhavet. Livet har været godt indtil Vesuv kom i udbrud og ødelagde byen. Måske var Romerne datidens Tyskere med struktur, processer og effektivitet. Nå, alt har sikkert ikke været ideelt siden Napolitanerne besluttede at fordrive dem og startede slutningen på Romerriget.

Andre ting har ikke ændret sig i årtusinder. Katten sniger sig ind i udstillingen og lægger sig mellem to bronzestatuer. Den nyder opmærksomheden. Familierne der bor op ad udgravninger passer også deres opgaver og tænker nok ikke meget over hvordan det har været at bo i Herculaneum dengang.

Vi skal have lidt frokost, men er vist lidt sent på den. Endelig finder vi et sted. To stole og et lille bord og masser af trafik. Herligt! Der bliver tid til at checke nyhederne. Finland og Sverige vil melde sig ind i Nato. For mere end 1000 år siden var nyheden at Napoli ville melde sig ud af Romerriget. Måske har der altid været geopolitiske forandringer.

Vi kører en tur og vil se den flotte aquaduct. Uden tvivl har de været foran med byggeteknik i Italien. Et stort projekt for at få ført vand over kløften. Det har givet frisk vand til området og været betydningsfuldt dengang. På vejen hjem ser vi en cumulus nimbus sky. Det er den hvide på billedet. Den ser flot ud, men den er stor og strækker sig over et stort område. Alle piloter ved at dem skal man holde sig langt fra. Man kan blive trukket ind af vindene, flyet revet i stykker eller kastet mod jorden. Det er fint vi er på jorden og nyder synet i stedet.

Senere taler vi med Mike om skyerne og han fortæller man skal passe på. For 20 år siden så han et dragefly der var kommet ind i uvejr. Han fløj rundt for at finde et sted at lande og fik endelig styret flyet ned på Mikes flyveplads. Piloten var forkommen og stresset – det kunne sagtens være endt galt. Piloten fortalte han fløj rundt og optegnede de små flyvepladser i Italien og lavede den bog der i dag hedder Aviaportolano. Det er den vi bruger når vi skal finde de små flyvepladser. Ingen tvivl om at Mike har været med blandt pionererne i moderne privatflyvning .

Vi tager over til Mikes hus. Et flot hus han selv har ladet opføre. Vi møder den anden datter Federica og Alfonso. Endnu et par rare mennesker. Vi skal lige se Mikes appelsintræer. Hver morgen går han i haven og henter et par appelsiner til et glas juice. Alt er økologisk og er naturens egne produkter. Det er imponerende at se for nordboer som os.

Alfonso fortæller han arbejder med sintre metal. Han mener det nok er en tilfældighed. Men det tror jeg nu ikke. Italienerne er kendte for deres maskiner og teknik. Ferrari kommer ikke ud af ingenting. Det startede hos Alfa Romeo. Ducati, MotoGuzzi osv er berømte mærker. Vi snakker lidt om sintreteknikken. Det ser simpelt ud. Man presser lidt pulver, varmer det op til 1000 grader og så har man hårdt metal i den form man har brug for. Men som ingeniør ved jeg at det er en kompliceret proces at styre.

Middagen er udsøgt. Pasta med vilde asparges. Først forstår vi det ikke helt. Asparges køber vi i supermarkedet eller dyrker i haven. Men nej, Mike drager op i bjergene og leder efter vilde asparges på samme måde som vi leder efter svampe. Det er en fyrstelig spise. Og så kommer næste ret. Tallerkenen fyldt op med delikatesser. Alt er fra egen have og mark. Selv omeletten er æg fra egne høns. Grønne oliven der er store som blommer. Mike forklarer de skal ligge i saltlage et år så er de klar til at spise. Vi får serveret to forskellige rødvin. Samme mark men forskellige år. Der er meget forskel på smagen. Det skyldes alene variationen i klimaet år til år.

Det har været en herlig aften og vi må hellere hjem. Vi holder ferie, men de skal jo tidligt op og på arbejde. På vejen ud spørger Mike, “Vil I se min MotoGuzzi California”. Det vil vi meget gerne. Vi går ned i kælderen. Og i kælderen har de gildesal med indbygget stenovn til at bage pizza i. Ja, der mangler ikke noget.

MotoGuzzi’en er i superstand. En stor tocylindret maskine med udstyr og ekstra reservedele. Absolut “collectors item”. Ved siden af står en gammel Fiat 500 “Giannini” som Mikes kone kører i. Giannini har vi ikke lige hørt om, men det er et tuning firma som Abarth. Ingen tvivl Fiat’en er måske lille, men helt sikkert hurtig på de små veje.

Vi siger farvel og finder tilbage til vores B&B. Endnu en herlig dag med fantastiske mennesker. Det er ikke sidste gang vi er i Napoli.