Uncategorized

Alpeneinweisung i bogen!

Så har vi begge været på skolebænken og er undervist i alpeflyvning og bagefter ud at flyve med instruktøren. Til sidst en tur ind i Alperne i egen maskine så vi er fortrolig med forholdene og kan finde vejen igennem Alperne kun med brug af kort. SkyDemon kunne jo svigte undervejs og så er der kun kort og landkending tilbage. Men det går fint og vi får begge et stempel i bogen.

Udsigten fra eget fly er jo helt i top og der er tid til at tage et par billeder på vej ind i bjergene. Inde i dalene og tæt på bjergsiderne går det ikke at tage billeder. Er man kun én ombord så må man koncentrere sig om flyvningen.