Det blev sent i går hvor vi sad ude i det gode vejr og nød aftenen, så vi synes godt vi kunne sove lidt længere. Flyvepladsen åbner først kl 9 og restauranten kl 10. Vi kigger lidt på en polsk brandflyver. Den har allerede været i aktion to gange i år over Harzen. Den ser lidt speciel ud. En kæmpe motor, en stor vandtank og et lille cockpit, men den kan det den skal.

Vi skal have tanket og lagt en flyveplan. Vejrudsigten ser ikke for godt ud i Sydtyskland. Så spørgsmålet er om vi skal gå vest over gennem Frankrig eller øst over gennem Tjekkiet og Slovenien. Vi bliver enige om at vi gør flyet klart og så snakker vi med flyvelederen i tårnet.

Vi får tanket og går op og snakker med Uwe i tårnet. Der skal afregnes brændstof, overnatning osv. Han er vældig flink og han fortæller han har en plan B. Det lyder godt så den vil vi gerne høre om. Jo, altså hvis restauranten er lukket og I skal afsted før de åbner så giver han en kop kaffe og lidt svenske havreflager – vi skal jo ikke flyve på tom mave. Vi tror nu nok det går og måske åbner restauranten tidligere. Men Uwe har ret så vi må tilbage til plan B. Vi får kaffen og lidt at spise i tårnet medens vi ser på vejrudsigten over Tyskland. De bruger flugwetter.de som er meget detaljeret. Uwe mener godt vi kan nå Kempten Durack som er den sidste flyveplads i Tyskland inden Alperne. Den kender vi godt. Vi var her for to år siden og fik “mountain rating” i Michael Bergmann’s flyveskole. Her blev vi skolet i at flyve i Alperne og især hvad man skal være opmærksom på.

Nå, men vi skyller kaffen og siger farvel til Uwe i Ballenstedt. Absolut topservice og en plads vi kommer tilbage til. Flyet er klart og jeg starter op og taxier ned i den anden ende af startbanen. Det er dejlig varmt i vejret og solen bager. Jeg laver det sidste check og vi går i luften. Frederik snakker færdig på radioen og vi går på kurs mod Alperne.

Der er mange flyvepladser her i Sydtyskland så vi krydser lidt rundt mellem kontrolzonerne. Frederik kunne godt kalde op til lufthavnene og få lov til at krydse, men det er vi for dovne til og vi har god tid og nyder landskabet i stedet.

På radioen hører vi det tyske militær er ude at træne. De har styr på det med at tale i radio. Skarpt, præcist og kort. Ingen tvivl, de er godt skolet.

Undervejs beslutter vi at gå ned nord for Nürnberg for at få lidt at spise. Flere piloter taler pænt om pladsen og restauranten. Vi får lov at anflyve og tanker også lidt brændstof inden vi går i tårnet. Der er kontrol så de skal se flyvetilladelsen. Det er helt i orden vi er vant til at tyskerne laver stikprøvekontrol. Flyvelederen er meget flink og vi snakker om lidt af hvert. Han har en QDM modtager som man bruger når piloten har tabt orienteringen. Så kan flyvelederen give en retning man kan flyve efter for at finde pladsen.

Efter frokosten er indtaget får vi lov at taxi til opvarmning og jeg checker en sidste gang inden vi går i luften. Nu kan vi godt se skyerne der dækker Sydtyskland. Samtidig stiger terrænet. Vi er ikke så langt fra Alperne nu. 4000 fod er normalt en pæn højde, men da det regnes over havoverfladen og terrænet stiger så virker det som om vi flyver i lav højde.

Disen tiltager og vi er i tvivl om vejret i Kempten Durach. Men da vi når frem ser det OK ud. Alperne er delvist dækket af skyer og vi kan godt se at vi ikke kan krydse Alperne lige nu.

Da vi skal lande er der kraftige vindstød og flyet synker igennem. Ikke noget alvorligt men alligevel ærgrer det mig at det ikke blev en blød landing. Frederik er flink og siger det ikke var noget at snakke om og vindstødene gør jo at man kan synke igennem. Han har ret – men alligevel.

Vi tanker og går i tårnet for at høre om vejret i Alperne. Flyvelederen kigger ud af vinduet, så på vejrudsigten og så ud af vinduet igen. Ja, siger han – måske kan man, men det er altså bedst hvis vi lige går ned og snakker med dem på flyveskolen for han er ikke helt sikker. Han vil nødigt give forkerte råd.

Vi møder, Olaf, vores instruktør fra tidligere. Han ser forbavset på os og spørger hvad vi laver her. Jo, altså vi havde jo tænkt os at krydse Alperne, men hvordan er vejret. Han ser alvorligt på os og peger over mod vinduet og siger “kig ud” og så griner han. Han er flink og tager os med over i briefing rummet og løber teorien igennem med os igen. Vi kigger på meteogrammerne, vejrkameraer oppe i Alperne osv. Hmm, siger han ja det er snævert i dag, måske ikke særlig klogt. Det betyder bliv på jorden. Men i morgen kan der være en chance mellem kl 10-12. Hvis vi er heldige.

Vi går i restauranten for at få en landingsøl. Restauranten er fyldt med mennesker der er taget ud for at få en kaffe eller et glas øl mens de følger med i lufttrafikken. Vi bliver enige om at vi ikke kan gøre mere nu men er nødt til at vente til i morgen før vi kan komme videre med planlægningen. Endnu en fin dag hvor vi har mødt mange flinke mennesker der ligesom os brænder for flyvning.